Sprogtræning og forældresamarbejde

nathan-anderson-157614-unsplash.jpg

Sprog kan både være en bro, der forbinder mennesker, eller en mur der adskiller dem. Sprog er adgangsbilletten til at være en del af fællesskabet, og sproget giver mennesker mulighed for at skabe sin egen identitet. Det gælder for talesprog så vel som skrift-, billede og kropssprog. Derfor har alle mennesker ret til at lære, anvende og udvikle sprog. For nogle kommer det naturligt, og for andre er det svært og har derfor brug for ekstra hjælp fra ALLe de nærtstående personer omkring dem. Sprog kan være forskellige, og det gælder om at lære hinandens sprog, så vi bygger en bro og ikke en mur – og til det har vi alle et ansvar.

Derfor kan man også nogle gange stille sig selv spørgsmålet – hvem har egentlig en sprogforstyrrelse? Den som ikke har evnerne til at udtrykke sig ligesom normen, eller den som ikke forstår det sprog, der afviger fra normen?

 Sprogtræning i hverdagen.

Sprogtræning i hverdagen.

Barnets netværk spiller en stor rolle i sprogtræningen

I Karlstadmodellen er alle ligeværdige, men det gælder samtidig også om at bruge sine ressourcer på allerbedste vis, så man sammen skaber energi, indsigt og kundskab i netværket omkring et barn. Vi tror på, at den største effekt af sprogtræning sker, når alle vigtige personer inddrages i sprogtræningen, så der drages nytte af folks forskellige kompetencer og viden. Især forældrenes viden, da de kender barnet på en helt særlig måde. På den måde bliver barnet nemlig mødt og sprogtrænet i alle sociale arenaer i løbet af dagen med et og samme fokus, som er aftalt og tilpasset barnet. Karlstadmodellens tankegang er nemlig, at læring sker ved, at barnet er aktivt og deltagende i de forskellige sociale rum, som barnet befinder sig i. Og at læring sker i relationer og samspil, når det giver mening for barnet.

Der er ikke et facit på et korrekt antal personer i et netværk. Det vil hele tiden være dynamisk. Nogle har store netværk og nogle har små – det vigtigste er bare at døren står åben, og at alle inviteres ind til at deltage. Måske viser det sig, at den man ikke har regnet for ret meget, pludselig får en vigtig og stor betydning for netværket og sprogtræningen – hvem ved?

 

Netværksmøder skaber de bedste forudsætninger for barnets udvikling

En Karlstadvejleder er uddannet til at lede sådanne netværksmøder, dele ud af sin viden om Karlstadmodellens metodikker samt at give en masse god inspiration, så man i sprogtræningsnetværk skaber empowerment og de bedste forudsætninger for barnets sproglige udvikling.

Du kan læse mere om, hvordan jeg i praksis arbejder med netværk og sprogtræning her og se værdierne illustreret i filmen herunder "Empowerment i forældresamarbejdet - Karlstadmodellen"

 

 

Sommerskole i Karlstadmodellen 2018

Jeg sidder med en varm kop kaffe og drømmer mig frem til sommer. Tiden hvor vi alle fyldes op med fornyet energi, kærligheden til hinanden og nye oplevelser. En af de helt store oplevelser der for mig bidrager med både fornyet energi og kærlighed til min store passion og arbejdsliv, det er IAKM’s sommerskole i Karlstadmodellen.

 Liv og glade dage efter en vejledning sidste år. Min kuffert var et hit.

Liv og glade dage efter en vejledning sidste år. Min kuffert var et hit.

Jeg kan allerede nu mærke den gode stemning, se de glade smil, familierne der fordyber sig og deres glæde over endelig at være i et fællesskab, hvor man sigter efter stjernerne. Til sommer er det 6. gang, at sommerskolen afholdes i Danmark med stor succes.

Hvad er sommerskole i Karlstadmodellen?

Sommerskolen i Karlstadmodellen er et tilbud til alle børn med større eller mindre sprogforstyrrelser og deres familier. Det kan være børn med eller uden diagnose. 

Sommerskolen består af 4 indholdsrige dage med fokus på bl.a. sprogtræning, empowerment, fællesskab, ligeværd og delagtighed. Her styrkes barnets familie og andre nære personer i Karlstadmodellens tankegang, værdigrundlag og pædagogiske principper. På den måde bliver barnets egen familie og eventuelle andre nære personer den største ressource i dets sproglige udvikling. I karlstadmodellen er det nemlig dem, der har ansvaret for den daglige sprogtræning i hverdagen. Deltagerne styrkes i både teori og praksis igennem foredrag, refleksionsworkshops, inspirerende og kreative aktiviteter, der tager udgangspunkt i leg, musik og bevægelse samt én times individuel vejledning med en Karlstadvejleder hver dag.

 Malerværkstedet som hvert år er et hit for hele familien.

Malerværkstedet som hvert år er et hit for hele familien.

                                                                                                                 

 

Sprogtræning med karlstadmodellen opnår især sin fulde effekt, når sprogtræning bliver en naturlig del af hverdagen, og den måde man tilbringer tid sammen på. Det kræver stor indsigt og kendskab til Karlstadmodellens dybde og muligheder af de vigtige personer i barnets netværk. Den indsigt og kendskab kan sommerskolen give til familier, der enten gerne vil i gang med at sprogtræne med karlstadmodellen, men faktisk også dem der allerede er i gang. Selv min indsigt og kendskab bliver større for hver gang, jeg hører et oplæg eller er med på en kollegas vejledning. Karlstadmodellen er en livslangrejse med mange lag og dybder.

Læs mere om Karlstadmodellen

 

Sommerskolens succes

 Den første sommerskole i 2013, hvor jeg var med som deltager sammen med en familie.

Den første sommerskole i 2013, hvor jeg var med som deltager sammen med en familie.

Sidste år var der så stor efterspørgsel på pladserne, at vi (arbejdsgruppen bag) i år har bestemt at etablere en sommerskole mere. Derfor er det i år muligt at komme på sommerskole både i Jylland og på Sjælland. Sommerskolen på Sjælland foregår som sædvanlig på Ellebæksskolen i Gørslev i uge 27, hvor den anden sommerskole kommer til at foregå i Center for Høretab i Fredericia i uge 31.

Allerede nu er tilmeldingerne begyndt at tikke ind – det er helt fantastisk! Jeg glæder mig til at opleve endnu en dejlig sommerskole og at være vejleder for nogle seje familier.

Du kan læse mere om sommerskolen på www.iakmdk.dk. Tilmeldingsfristen er 16. april 2018, men pladserne er begrænset, og pladserne tildeles efter først-til-mølle-princippet. 

Dyspraksi - når signalet fra hjernen farer vild

Oplever du, at dit barn altid er klodset, har koncentrationsbesvær, farer vild i udførelsen af struktureret opgaver samt produktionen af
ord og lyde, som kan forsvinde fra dag til dag – så kan dit barn have Dyspraksi.

children-girl-boys-concerns-play-nature.jpg

Dyspraksi er en planlægningsforstyrrelse både på det motoriske og verbale plan, som gør det svært at planlægge viljestyrede bevægelser eller udtale. Disse børn bliver ofte meget frustreret, da mange er helt bevidste om, hvad de vil, men enten gør kroppen gør ikke som påtænkt, eller ordene og lydene kommer ikke ud som planlagt. Det er ligesom om, at signalet fra hjernen farer vild på vej ud til det planlagte sted i nervesystemet.

Disse børn tilegner sig ofte en uhensigtsmæssig adfærd, fordi de føler en ringe selvværdsfølelse og angsten for at fejle. Det kan endda være svært for nogle at deltage aktivt i leg og samvær med andre. Nogle bliver den udadreagerende buller-basse pga. den sproglige begrænsning. Nogle bliver den dikterende og befalende legekammerat, som korrigerer og bestemmer hvem der gør hvad i en given legesituation – blot fordi de selv mangler evnen til at udføre og deltage aktivt i opbygningen og strukturen. Man kan have dyspraksi både i forbindelse med en anden diagnose men også som normal eller høj begavet.

Verbal dyspraksi kræver en stor, tidlig og meget intens indsats for at udvikle et normalt verbalt talesprog. Undersøgelser viser at sprogtræning uden erfaring med dyspraksi ikke har nogen effekt på barnets sproglige udvikling, da det kræver en helt konkret og struktureret opbygning af sprogtræningen. Man skal hele tiden arbejde med sekvensering (gentagelser) og kontrastering (lydskift), så lydsystemet bygges op fra bunden og bliver automatiseret. Når alle disse lyde, ord og sætninger er automatiseret kan barnet bruge dem naturligt, bevidst og kontrolleret i sit talesprog. Så hvis du har den mindste mistanke, så kontakt en talepædagog, logopæd eller anden fagperson med erfaring inden for dyspraksi, så dit barn får den rette hjælp.

Hvordan kan I selv hjælpe barnet?

Det kræver mange 1000 gentagelser med korte intervaller, så derfor er det en god idé som forældre at tage del i denne intense sprogtræning. Her er nogle idéer til at gøre sprogtræning med dyspraksi til en leg, så man derhjemme også kan gøre en indsats.

mother-family-children.jpg

- Spil fisk med lyde, stavelser eller ord. Når man får et stik, så skal kortene gentages fire gange. Du arbejder på den måde hele tiden med lydskift (kontrastering) og gentagelser (sekvensering). Få hjælp af en med erfaring til at lave spillekort med fx lydbyggeren, eller prøv dig frem på www.lydbyggeren.dk. Start med enkelt lyde, derefter stavelser og til sidst småord.

- Lav sjove bøger, der stimulere til gentagelser og lydskift, som kan læses i fællesskab. Bøgerne skal bygges op, så der enten er fokus på samme forlyd eller vokallyd igennem hele bogen.

- Lav mønster med perler, knapper, klodser, bogstaver eller tal. Det styrker evnen til at planlægge og koordinere, når man skal forsætte eller efterligne et andet mønster.

- Syng fagtesange med mange gentagelser og lydfokus. Man kan med melodi og rytme også styrke evnen til at planlægge, fordi det gælder om at følge et bestemt sang- og bevægemønster. Gode sange med gentagelser og fokus på lyd kan fx være ”gravkoen”, hvor man graver lyde, stavelser eller småord op, eller ”jeg kører i min lille bil”, hvor man tilpasser slutningen af sangen med igen lyde, stavelser eller småord alt efter barnets niveau. Find sangene her 

- spil vendespil med lyde, stavelser eller småord. Hvordan lyder den lyd, stavelse eller det ord på kortet, som man vender, og hvilke kort passer sammen. Matching og sortering er med til at styrke evnen til at lave struktur i barnets lyd- og ordforråd.

Du er velkommen til at ringe eller skrive til mig og få en uforpligtende snak på tlf. 60 13 56 53 eller mail stine@karlstad-kufferten.dk

Drømmen om et efterskoletilbud for børn med særlige behov

Et efterskoleophold er noget af det bedste, man kan give sine børn, og det gælder især, hvis det er et barn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. En specialiseret efterskole med dygtige lærere og fagpersoner, som kan tilbyde et udviklende og støttende miljø, giver børn og unge med særlige behov en helt fantastisk ballast, de kan tage med sig videre.

Kun én eneste ud af ni specialefterskoler i Danmark er på nuværende tidspunkt tilrettelagt denne målgruppe – børn og unge med læringsvanskeligheder, udviklingshæmning og autisme – og den ligger på Sjælland.  Karise Efterskole, som skolen hedder, har lange ventelister og kun ni elever ud af de 90 på skolen kommer vest for Storebælt. Jeg har siden november 2017 været gæstelærer og sprogvejleder på Karise Efterskole hver mandag. Her laver jeg sprogtræning med ca. 14 elever individuelt eller i små hold. Jeg er ansat i et barselsvikariat og skal være der indtil sommerferien 2018.

Derfor drømmer jeg om at være med til at starte en efterskole for børn med særlige behov i Jylland, og lige nu ser det ud som om, at vi er mange med den drøm.

Status lige nu er, at vi i initiativgruppen har indkaldt til informationsmøde i slutningen af januar, hvor skolekredsen skal etableres. Der skal være 22 underskrifter fra forældre til kommende elever, inden vi kan komme videre og etablere et konkret efterskoletilbud. De skal så efterfølgende tage beslutninger om alle andre detaljer, fx beliggenheden. Vi tror på, at skolen kan starte med det første hold elever i august 2019.

Jeg har selvfølgelig tænkt mig at sende den kommende efterskole en ansøgning om at blive Karlstadvejleder på skolen, men indtil videre arbejder jeg udelukkende frivilligt på projektet. Det vigtigste er, at vi får en special-efterskole i Jylland, så flere børn og unge med særlige behov kommer afsted.

Hvorfor skal børn med handicap på efterskole?

Forældres bekymringer går især på ’hvad skal der ske med mit barn, når det bliver 18 og "falder ud" af systemet?' Når de bliver 18 frafalder meget hjælp og støtte og børnene ryger ofte direkte fra barneliv til voksenliv, også selvom de ikke er alderssvarende. Her er en efterskole en god mulighed for at fastholde trygge rammer, da man må være efterskole-elev til man er 21 år (dog højst 2-3 år i alt). Flere år med læring giver en bedre mulighed for at blive mere selvstændig og klare sig selv i fremtiden - også til den dag forældrene ikke er der mere.  Efterskolen hjælper også med forberedelser til at flytte hjemmefra, så der bliver skabt en tryg og glidende overgang, der gør det nemmere for hele familien.

 Billeder fra Karise Efterskole på Sjælland.

Billeder fra Karise Efterskole på Sjælland.

I initiativgruppen har vi arbejdet ud fra følgende strategi

Vi vil lave et ekstra trin i mellem barneliv og voksenliv, hvor de unge kan være teenagere, og udvikle sig socialt, personligt og fagligt, ligesom alle andre unge mennesker. 

Misson:

At give unge med svære generelle indlæringsvanskeligheder mulighed for udvikle og opdage eget potentiale og talent.

Visionen:

At drive et bæredygtigt efterskoletilbud indenfor rammerne af lovgivningen om frie skoler.
At unge med svære generelle indlæringsvanskeligheder får muligheden for at opnå en større livsduelighed, så de kan få et så selvstændigt og ligeværdigt voksenliv som muligt.

Links til pressedækning:

Artikel i Jydske Vestkysten den 7. januar 2018. To kvinder starter en efterskole: Det er alt sammen Anne Mettes skyld.

Artikel fra Ruban om informationsmøde. Ny efterskole for handicappede børn.

 

Børn med ADHD - hvordan hjælper du bedst?

Hvis dit barn nogen gange mangler ord og er gået i stå i forhold til den sproglige udvikling, så er der mange gange en god grund. Børn med ADHD, indlæringsvanskeligheder eller koncentrationsbesvær sakker ofte bagud i forhold til deres jævnaldrende, fordi deres sproglige udvikling går langsommere end andre børn, eller fordi de ikke får den nødvendige hjælp og støtte.

ADHD-børn er langsomme til at få mening ud af det, de hører. De bruger ekstra lang tid på at opfatte, lære og udføre sætninger. Derfor er det også svært for dem, at svare hurtigt på lærerens spørgsmål i klassen – også selvom de kender svaret. Det tager længere tid for dem at klargøre svaret og sætningen inde i hovedet.

Og det skriftlige kan være endnu sværere. De kreative ideer, staveregler og grammatikken er alt sammen en stor udfordring, og gør ofte, at disse børn ikke klarer sig så godt. Men når læring bliver en leg, og barnet får den rette støtte og hjælp, så behøver det ikke at være en begrænsning at have ADHD.

Dreng der leger visual hunt.jpg

Indsatser i hjemmet der hjælper den sproglige udvikling

Derhjemme kan du hjælpe barnet med den sproglige udvikling på mange forskellige måder:

- Gør dit hjem til dit barns trygge base, så det tør at prøve kræfter af med de svære ting. Hvis barnet taler langsomt eller snubler over ordene, så vær endelig tålmodig. Vis at du lytter ved at kigge på dit barn. Vis at du har alt tid i hele verden – sid/stå stille og i en åben kropsholdning. Undgå at sig for meget – brug i stedet interjektion som hmm, jaaa, neej og små nik med hovedet. Hvis barnet går helt i stå, så støt med få ord det får barnet til at tale igen.

- Lad ikke søskende eller andre gøre grin eller lave sjov med barnets forkerte vendinger eller ord. Lad familien, venner og søskende vide besked om problematikken, så de kan støtte og hjælpe barnet.

- Dialogisk læsning. Få barnet i tale, så barnet er med til at fortælle historien. Du vækker på den måde barnets sanser, så barnet bedre husker og lærer nye ord. Det styrker ordforrådet og fantasien.

- Invitere dit barn ind i samtaler og diskussioner. Når I sidder ved spisebordet til måltider og snakker om dagens store og små emner, så vær opmærksom på at forklare barnet, hvad I taler om. Stil åbne spørgsmål, så barnet føler sig hørt og set.

- Tilbyd hjælp til at få lavet lektier. Så de føler sig godt forberedt og selvsikre i klasseundervisningen næste dag. Det styrker selvværdet, læringen og modet til at række hånden i vejret.

Tidlig indsats hjælper barnet

Tidlig indgriben er vigtig, hvis dit barn har udfordringer med sproget. Hvis du mistænker et problem, skal du altid henvende sig til skolen, så I sammen kan lave en evaluering af dit barn og en afklaring på, om der er et problem, som giver dit barn vanskeligheder med sproget. Beslut i fællesskab om der er behov for ekstra undervisning eller taleundervisning og husk på, at du som forældre kender dit barn bedst og ved, hvad det har brug for, hvis skolen ikke tager din bekymring alvorligt.