Sprogtræning og forældresamarbejde

nathan-anderson-157614-unsplash.jpg

Sprog kan både være en bro, der forbinder mennesker, eller en mur der adskiller dem. Sprog er adgangsbilletten til at være en del af fællesskabet, og sproget giver mennesker mulighed for at skabe sin egen identitet. Det gælder for talesprog så vel som skrift-, billede og kropssprog. Derfor har alle mennesker ret til at lære, anvende og udvikle sprog. For nogle kommer det naturligt, og for andre er det svært og har derfor brug for ekstra hjælp fra ALLe de nærtstående personer omkring dem. Sprog kan være forskellige, og det gælder om at lære hinandens sprog, så vi bygger en bro og ikke en mur – og til det har vi alle et ansvar.

Derfor kan man også nogle gange stille sig selv spørgsmålet – hvem har egentlig en sprogforstyrrelse? Den som ikke har evnerne til at udtrykke sig ligesom normen, eller den som ikke forstår det sprog, der afviger fra normen?

Sprogtræning i hverdagen.

Sprogtræning i hverdagen.

Barnets netværk spiller en stor rolle i sprogtræningen

I Karlstadmodellen er alle ligeværdige, men det gælder samtidig også om at bruge sine ressourcer på allerbedste vis, så man sammen skaber energi, indsigt og kundskab i netværket omkring et barn. Vi tror på, at den største effekt af sprogtræning sker, når alle vigtige personer inddrages i sprogtræningen, så der drages nytte af folks forskellige kompetencer og viden. Især forældrenes viden, da de kender barnet på en helt særlig måde. På den måde bliver barnet nemlig mødt og sprogtrænet i alle sociale arenaer i løbet af dagen med et og samme fokus, som er aftalt og tilpasset barnet. Karlstadmodellens tankegang er nemlig, at læring sker ved, at barnet er aktivt og deltagende i de forskellige sociale rum, som barnet befinder sig i. Og at læring sker i relationer og samspil, når det giver mening for barnet.

Der er ikke et facit på et korrekt antal personer i et netværk. Det vil hele tiden være dynamisk. Nogle har store netværk og nogle har små – det vigtigste er bare at døren står åben, og at alle inviteres ind til at deltage. Måske viser det sig, at den man ikke har regnet for ret meget, pludselig får en vigtig og stor betydning for netværket og sprogtræningen – hvem ved?

 

Netværksmøder skaber de bedste forudsætninger for barnets udvikling

En Karlstadvejleder er uddannet til at lede sådanne netværksmøder, dele ud af sin viden om Karlstadmodellens metodikker samt at give en masse god inspiration, så man i sprogtræningsnetværk skaber empowerment og de bedste forudsætninger for barnets sproglige udvikling.

Du kan læse mere om, hvordan jeg i praksis arbejder med netværk og sprogtræning her og se værdierne illustreret i filmen herunder "Empowerment i forældresamarbejdet - Karlstadmodellen"

 

 

Dyspraksi - når signalet fra hjernen farer vild

Oplever du, at dit barn altid er klodset, har koncentrationsbesvær, farer vild i udførelsen af struktureret opgaver samt produktionen af
ord og lyde, som kan forsvinde fra dag til dag – så kan dit barn have Dyspraksi.

children-girl-boys-concerns-play-nature.jpg

Dyspraksi er en planlægningsforstyrrelse både på det motoriske og verbale plan, som gør det svært at planlægge viljestyrede bevægelser eller udtale. Disse børn bliver ofte meget frustreret, da mange er helt bevidste om, hvad de vil, men enten gør kroppen gør ikke som påtænkt, eller ordene og lydene kommer ikke ud som planlagt. Det er ligesom om, at signalet fra hjernen farer vild på vej ud til det planlagte sted i nervesystemet.

Disse børn tilegner sig ofte en uhensigtsmæssig adfærd, fordi de føler en ringe selvværdsfølelse og angsten for at fejle. Det kan endda være svært for nogle at deltage aktivt i leg og samvær med andre. Nogle bliver den udadreagerende buller-basse pga. den sproglige begrænsning. Nogle bliver den dikterende og befalende legekammerat, som korrigerer og bestemmer hvem der gør hvad i en given legesituation – blot fordi de selv mangler evnen til at udføre og deltage aktivt i opbygningen og strukturen. Man kan have dyspraksi både i forbindelse med en anden diagnose men også som normal eller høj begavet.

Verbal dyspraksi kræver en stor, tidlig og meget intens indsats for at udvikle et normalt verbalt talesprog. Undersøgelser viser at sprogtræning uden erfaring med dyspraksi ikke har nogen effekt på barnets sproglige udvikling, da det kræver en helt konkret og struktureret opbygning af sprogtræningen. Man skal hele tiden arbejde med sekvensering (gentagelser) og kontrastering (lydskift), så lydsystemet bygges op fra bunden og bliver automatiseret. Når alle disse lyde, ord og sætninger er automatiseret kan barnet bruge dem naturligt, bevidst og kontrolleret i sit talesprog. Så hvis du har den mindste mistanke, så kontakt en talepædagog, logopæd eller anden fagperson med erfaring inden for dyspraksi, så dit barn får den rette hjælp.

Hvordan kan I selv hjælpe barnet?

Det kræver mange 1000 gentagelser med korte intervaller, så derfor er det en god idé som forældre at tage del i denne intense sprogtræning. Her er nogle idéer til at gøre sprogtræning med dyspraksi til en leg, så man derhjemme også kan gøre en indsats.

mother-family-children.jpg

- Spil fisk med lyde, stavelser eller ord. Når man får et stik, så skal kortene gentages fire gange. Du arbejder på den måde hele tiden med lydskift (kontrastering) og gentagelser (sekvensering). Få hjælp af en med erfaring til at lave spillekort med fx lydbyggeren, eller prøv dig frem på www.lydbyggeren.dk. Start med enkelt lyde, derefter stavelser og til sidst småord.

- Lav sjove bøger, der stimulere til gentagelser og lydskift, som kan læses i fællesskab. Bøgerne skal bygges op, så der enten er fokus på samme forlyd eller vokallyd igennem hele bogen.

- Lav mønster med perler, knapper, klodser, bogstaver eller tal. Det styrker evnen til at planlægge og koordinere, når man skal forsætte eller efterligne et andet mønster.

- Syng fagtesange med mange gentagelser og lydfokus. Man kan med melodi og rytme også styrke evnen til at planlægge, fordi det gælder om at følge et bestemt sang- og bevægemønster. Gode sange med gentagelser og fokus på lyd kan fx være ”gravkoen”, hvor man graver lyde, stavelser eller småord op, eller ”jeg kører i min lille bil”, hvor man tilpasser slutningen af sangen med igen lyde, stavelser eller småord alt efter barnets niveau. Find sangene her 

- spil vendespil med lyde, stavelser eller småord. Hvordan lyder den lyd, stavelse eller det ord på kortet, som man vender, og hvilke kort passer sammen. Matching og sortering er med til at styrke evnen til at lave struktur i barnets lyd- og ordforråd.

Du er velkommen til at ringe eller skrive til mig og få en uforpligtende snak på tlf. 60 13 56 53 eller mail stine@karlstad-kufferten.dk