Empowerment – livets vigtigste ingrediens!

Kan man blive andet end glad, når man bliver mødt sådan i lufthavnen?

Kan man blive andet end glad, når man bliver mødt sådan i lufthavnen?

Jeg sidder her i flyveren på vej hjem fra Spanien. Jeg føler mig energifuld og taknemlig over alt det, jeg har lært af nogle virkelig seje mennesker. Det er ikke bare teoretisk viden eller viden om en metode – nej tværtimod..  Det er nemlig ikke noget, man kan læse sig til, det er noget, man skal mærke helt ind i knoglerne.

Jeg var så heldig at få muligheden for at komme 6 dage til Spanien og besøge en familie, som jeg også kommer hos med jævne mellemrum hjemme i Danmark og vejleder dem i sprogtræning med Karlstadmodellen i samarbejde med Børnespecialisterne, som primært står for den motoriske træning.

Denne lille pige er noget helt særligt. Hun har en styrke og en indstilling til livet, som de færreste formår. Men når man ser på hendes forældre, så ved man godt, hvor hun har det fra ;) Hun kom til verden den 24. december 2015, hvor hun fik en hård start på livet. Hun tog troen og håbet fra lægerne, men hun valgte heldigvis livet til i sidste sekund. Derfor fik hun navnet Anna Pippi. En scanning af hjernen der ikke så for god ud, og læger der blev fanget af tragedie teorien, så fik Anna Pippi en diagnose med svær CP. Forældrene fik at vide, at de nok ikke skulle regne med, at hun nogensinde ville komme til at spise selv, gå, tale og hvad der ellers hører til. Men heldigvis har hun nogle forældre, der ikke hørte efter. De udskrev sig selv for sygehuset efter en uge, og Anna Pippis mor satte alt ind for, at hun skulle lære at sutte og leve uden sin sonde. Det lærte hun selvfølgelig, for Anna Pippi valgte jo livet til! Hendes mor begynde derefter at læse om hjernen og undersøge, hvad de kunne gøre for at hjælpe hende og styrke hendes potentiale. Tiden de næste mange måneder var en rutjebanetur, hvor det var nemt at komme til at miste håbet. Men heldigvis gav de ikke op og fandt hurtigt ud af, at de ville hjemmetræne. De rejste alle tre til USA og påbegyndte hjemmetræning med The Family Hope Center. I modsætning til sygehuset mødte de her mennesker, der lever efter håbets teori og med viden om, at hjernen er plastisk, derfor kan hjernen med den rigtige træning finde nye veje og hele sig selv. Siden da har forældrene sat alt ind på at give Anna Pippi de bedste forudsætninger her i livet.

De har en helt klar plan med mål og visioner – og jeg er slet ikke i tvivl om, at de nok skal nå helt op til stjernerne. Det ved jeg fordi, at de står sammen, lader sig ikke begrænse, følger håbet og intuitionen, fremhæver Anna Pippis både store og små succeser, har et netværk af forskellige kompetente mennesker, der går vejen sammen med dem. De har virkelig en styrke, som er fascinerende at opleve. Det er indbegrebet af EMPOWERMENT! De er som tre musketter, der supplerer hinandens styrker og svagheder med den rette indstilling til livet. Det er virkelig sejt, og DET vil jeg tage med i min bagage resten af mit liv.

Husk på at …

”Vi får det tilbage, som vi sender ud i universet”

Når træningen er en leg

Anna Pippi kan allerede rigtig mange ting og har overgået lægevidenskabens statistikker mange gange efterhånden. Anna Pippi kan kravle og øver sig i øjeblikket i at komme til at stå, så hun kan komme til at gå selvstændigt. Det er svært, da hendes venstre arm og venstre fod stadig er udfordret på sin spasticitet, men hun bliver hele tiden sejere og sejere til at åbne hånden op, bruge den aktivt samt strække sit ben og stå fladt på foden.

Anna Pippi er rigtig god til at kommunikere og forstår alt hvad, der bliver snakket om. Da jeg startede med at komme i familien, kunne Anna Pippi svare på spørgsmål med ”aaah” og ”ah”. Hun havde allerede dengang en stor forståelse for verden, og hvad der blev kommunikeret til hende, men mestrede på det tidspunkt kun tegnet ”dygtig” og lyden /a/ med to forskellige variationer. Det var derfor svært for hende at tage initiativ og kommunikere hendes egne ønsker og behov. Jeg begyndte, som noget af det første at introducere familien for flere tegn, så Anna Pippi kunne få et værktøj at kommunikere bredere med. Det tog de hurtigt til sig, og kan nu knap 9 måneder efter 60 forskellige tegn, som hun bruger aktivt. Hun sætter dem sammen til små sætninger som for eksempel ”mor kom”, ”kom far”, ”mere mad”,  ”mere kolbøtter”, ”mor op” og mange flere.

Hun er også begyndt at lege meget mere med sine lyde, og der kommer hele tiden flere til. Lydene begynder så småt at forme sig til små ord, og kan nu verbalt sige ”mor” og ”far”. Hun er god til at tage initiativer og kommunikere de ting, hun gerne vil og er også begyndt at lege meget mere med ting, der fanger hende.

Det lyder måske som hårdt arbejde, men alt, hvad Anna Pippi laver, er gemt i leg, så træningen altid er på hendes primisser, sjovt og legende, så hun slet ikke opdager, at der trænes. Anna Pippi går en en normal vuggestue på nedsat tid og målet er, at hun skal fortsætte i husets normale børnehave til marts i det nye år. Anna Pippi trives med de andre børn og lærer meget af dem.

Jeg håber, at dette blogindlæg om Anna Pippi historie vil give inspiration og energi til at huske hvor vigtigt livet er, og hvis bare man tror nok på det, man gør, så skal det nok lykkes at komme rigtig langt.

Min yndlings citat af Pippi Langstrømpe er det her:

“Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert”.

Sprogtræning og forældresamarbejde

nathan-anderson-157614-unsplash.jpg

Sprog kan både være en bro, der forbinder mennesker, eller en mur der adskiller dem. Sprog er adgangsbilletten til at være en del af fællesskabet, og sproget giver mennesker mulighed for at skabe sin egen identitet. Det gælder for talesprog så vel som skrift-, billede og kropssprog. Derfor har alle mennesker ret til at lære, anvende og udvikle sprog. For nogle kommer det naturligt, og for andre er det svært og har derfor brug for ekstra hjælp fra ALLe de nærtstående personer omkring dem. Sprog kan være forskellige, og det gælder om at lære hinandens sprog, så vi bygger en bro og ikke en mur – og til det har vi alle et ansvar.

Derfor kan man også nogle gange stille sig selv spørgsmålet – hvem har egentlig en sprogforstyrrelse? Den som ikke har evnerne til at udtrykke sig ligesom normen, eller den som ikke forstår det sprog, der afviger fra normen?

Sprogtræning i hverdagen.

Sprogtræning i hverdagen.

Barnets netværk spiller en stor rolle i sprogtræningen

I Karlstadmodellen er alle ligeværdige, men det gælder samtidig også om at bruge sine ressourcer på allerbedste vis, så man sammen skaber energi, indsigt og kundskab i netværket omkring et barn. Vi tror på, at den største effekt af sprogtræning sker, når alle vigtige personer inddrages i sprogtræningen, så der drages nytte af folks forskellige kompetencer og viden. Især forældrenes viden, da de kender barnet på en helt særlig måde. På den måde bliver barnet nemlig mødt og sprogtrænet i alle sociale arenaer i løbet af dagen med et og samme fokus, som er aftalt og tilpasset barnet. Karlstadmodellens tankegang er nemlig, at læring sker ved, at barnet er aktivt og deltagende i de forskellige sociale rum, som barnet befinder sig i. Og at læring sker i relationer og samspil, når det giver mening for barnet.

Der er ikke et facit på et korrekt antal personer i et netværk. Det vil hele tiden være dynamisk. Nogle har store netværk og nogle har små – det vigtigste er bare at døren står åben, og at alle inviteres ind til at deltage. Måske viser det sig, at den man ikke har regnet for ret meget, pludselig får en vigtig og stor betydning for netværket og sprogtræningen – hvem ved?

 

Netværksmøder skaber de bedste forudsætninger for barnets udvikling

En Karlstadvejleder er uddannet til at lede sådanne netværksmøder, dele ud af sin viden om Karlstadmodellens metodikker samt at give en masse god inspiration, så man i sprogtræningsnetværk skaber empowerment og de bedste forudsætninger for barnets sproglige udvikling.

Du kan læse mere om, hvordan jeg i praksis arbejder med netværk og sprogtræning her og se værdierne illustreret i filmen herunder "Empowerment i forældresamarbejdet - Karlstadmodellen"